Personal tools
Sections
 

Forretningsbetingelser

BigumCMS forretningsbetingelser

Priser

BigumCMS beregner honorar ud fra tidsforbrug og øvrige omkostninger i forbindelse med løsningen af en opgave. Ved fastpristilbud faktureres på grundlag af en skriftlig aftale mellem parterne.

BigumCMS timepriser
 
Programmering
kr 1.000

Projektledelse
kr 1.000

Strategisk rådgivning
kr 1.200

Alle priser er i danske kroner eksklusive moms. Ved fakturering tillægges 25% moms. I visse tilfælde kan dansk moms undlades i henhold til gældende dansk og europæisk lovgivning.

Fakturering sker løbende ved hver måneds afslutning. Mindre opgaver, der afsluttes i indeværende måned, faktureres dog ved aflevering.

Betaling

Betalingsbetingelserne er netto kontant. Ved betaling senere end 3 uger fra faktura dato, beregnes en månedlig rente på 2% af det forfaldne beløb. Eventuelle rykkerskrivelser tillægges et gebyr på kr. 250,00. Betaling skal ske i danske kroner til BigumCMS bankkonto.

Fortrolighed

BigumCMS behandler alle informationer og alt materiale, som måtte komme i virksomheden besiddelse i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver, fortroligt. BigumCMS videregiver ikke sådanne informationer, herunder kunders identitet, uden forudgående skriftlig aftale med kunden.

Underleverandører

BigumCMS forbeholder sig ret til at anvende interne og eksterne ressourcer, herunder underleverandører, til at udføre arbejdsopgaver. Eksterne samarbejdspartnere er underlagt nærværende standardbetingelser.

Undtagelser

Ovenstående forretningsbetingelser gælder med mindre der foreligger en anden skriftlig aftale mellem parterne.

BigumCMS SE/CVR nummer DK 25580222

 

Sitemap | Forretningsbetingelser | Kontakt os